© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk forfatter, kunsthistoriker og museumsdirektør Født onsdag den 6. februar 1929 i Odense Død lørdag den 26. oktober 1991 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en manufakturist, blev i 1948 student fra Odense Katedralskole og 1958 mag.art. i kunsthistorie, med speciale i toskansk 1500-tals arkitektur fra Aarhus Universitet. Virkede 1959-61 som arkitekturanmelder ved Kristeligt Dagblad og underviste 1963-66 i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Knud Voss forsvarede i 1966 sin disputats: Bygningsadministrationen i Danmark Under Enevælden for en doktorgrad. Udgav desuden bl.a. Guldalderens Malerkunst. Dansk Arkitekturmaleri 1800-1850, om C.W. Eckersberg og hans elever, en bog om Piazza Navona med fotografier af museumsfotografen Ole Woldbye, Klassicismens fyenske borgerhuse, Poetisk ouverture eller Af H.C. Andersens barndom, Billedhuggeren Børge Jørgensen, Fynsk malerkunst, Arkitekten Nicolai Eigtved, monografier om Karl Åge Riget og Kai Lindemann, leverede tillige bidrag til Politikens Kunsthistorie. Var 1973-87 direktør for Skagens Museum og vakte opmærksomhed ved at skælde kulturminister Niels Matthiasen ud, da denne fjernede billeder fra væggene for at skaffe plads til sine gæster på museet. Voss sad i bestyrelsen for A/S Hindsgavl samt Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro, var formand for Skagens museums venner samt Foreningen for dansk kunst samt redaktør af Børsens kunstklub. Modtog kunsthistorikeren Robert Hirschsprungs mindelegat og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. Var gift med organisten Dora Voss. |
|