© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ellen Kristine Hansen Heltberg | Dansk forfatter, sprogforsker og professor Født lørdag den 12. juli 1924 i Warszawa, Polen Død lørdag den 7. juni 2003 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en direktør, flyttede 1936 med familien til Danmark, lærte hurtigt sproget og blev 1942 student fra Ordrup Gymnasium med topkarakterer. Studerede tysk samt latin på Københavns Universitet, skiftede til slavisk filologi efter at have mødt sprogforskeren Louis Hjelmslev. Deltog under 2. verdenskrig i polsk og dansk modstandsbevægelse, traf her sin første mand Aage Netteberg, de flygtede 1943 til Sverige og blev gift i 1944. Kristine Heltberg fortsatte studierne efter krigen, modtog i 1950 Universitets guldmedalje for afhandlingen En undersøgelse af verbalaspekternes brug hos Stefan Zeromski, forsvarede 1953 afhandlingen Études sur le verbe polonais og blev Danmarks første kvindelige dr.phil. i slavisk filologi. Var 1955-60 adjunkt ved Københavns Universitet, 1960-66 forskningsstipendiat, søgte forgæves professorat i København samt Aarhus, men blev 1966 udnævnt til professor i slavisk sprog og litteratur ved Odense Universitet. Valgtes 1971 til Folketinget for Socialistisk Folkeparti, beskæftigede sig fortrinsvis med minoriteters problemer, indvandrere samt grønlændere, men også med uddannelsesspørgsmål og udenrigspolitik, forlod 1977 SF. Udgav bl.a. Studies on Slavic Derivation, Tendenser i nyere polsk prosa samt Kultur og censur i de slaviske lande. Modtog G.E.C. Gads Fonds pris, Selskabet for Europæisk Kulturs Pris og Det polske fortjenstkors: Polonia Restituta. Var formand for Dansk-Polsk-Selskab samt Translatørkommissionen. |
|