Mini-biografi: Var søn af en repræsentant, engagerede sig dybt i politik og deltog i 1930'erne aktivt i bekæmpelsen af fascismen. Blev under tyskernes besættelse af Danmark i 1940, også en del af modstandsbevægelsen, gik under dæknavnet Hansen og var tilknyttet illegale blade som Fri Presse samt Tidens Tegn. Aage Netteberg mødte på den tid professor Kristine Heltberg, der også deltog i modstandskampen, de måtte i 1943 flygte til Sverige og giftede sig her året efter. Netteberg var i sommeren 1944 tilknyttet Kontaktudvalgets Klippekontors sekretariat. Deltog efter krigen, i hjælpearbejdet i Polen og åbnede i 1951 en rådgivningsklinik på Kofoeds Skole i København, virkede her til 1966 som ledende socialrådgiver. Netteberg var i 1962 med til at arrangere Kampagnen mod Atomvåbens march fra Holbæk til København, hvor der på den første dag deltog 4.000 demonstranter fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Vesttyskland og Storbritannien. Under marchen startedes tidsskriftet Alternativ af forfatterne Halfdan Rasmussen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Ole Wivel, Carl Bang samt filosoffen Villy Sørensen og Netteberg sad i redaktionen med bl.a. Ivan Malinowski. |