Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Norsk skuespiller

Født mandag den 27. maj 1833 i Bergen, Norge (leksika 1832)
Død søndag den 25. december 1898 i Oslo, Norge (tidl. Christiania/Kristiania)

Mini-biografi: Var datter af en købmand og mistede tidligt begge forældre, havde fra sin tidligste ungdom været fast besluttet på at blive skuespillerinde. Lånte som 17årig penge af en slægtning og rejste til Kristiania (Oslo), blev som den eneste nordmand ansat ved Christiania Theater, som var et dansk etablissement. Laura Gundersen startede som korsanger 1849, debuterede året efter i rollen som Regitze i Henrik Hertz' romantiske tragedie Svend Dyrings Hus, med musik af Henrik Rung og kom med tiden til at spille en række store tragedieroller, blev regnet som Norges største scenekunstner på den tid. Flere af rollerne i Shakespeares stykker som Portia i Købmanden fra Venedig, Julie i Romeo og Julie, Ofelia i Hamlet, Desdemona i Othello og Gretchen i Goethes Faust hører til de ypperste tolkninger i Christiania Theaters historie. Bjørnstjerne Bjørnson tilegnede sit digt "Bergljot" til Laura Gundersen, der selv fremførte det til Edvard Griegs musik ved urpremieren 1885. Med tiden gik den danskinspirerede, romantiske spillestil af mode og teatret indførte en mere realistisk norsk stil, hvilket førte til færre roller. Laura Gundersen oplevede som 57årig en stor kunstnerisk sejr, som den første Ellida Wangel i Henrik Ibsens skuespil Fruen fra havet. Var gift med skuespilleren Sigvard Gundersen.