© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Østrigsk skuespiller Født onsdag den 18. september 1907 i Wien, Østrig Død fredag den 3. juni 2005 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var søn af en handelsmand, holdt som 9årig lovtale for kejser Franz Josef foran Wiens rådhus, læste til skuespiller hos Max Reinhardt, tjente til føden som bogholder og sælger. Blev ansat på Louise Dumont Theater i Düsseldorf i Tyskland, men afskedigedes 1933 på grund af sin jødiske herkomst. Flygtede 1938 til Paris da nazisterne besatte Østrig, forældrene blev fængslet og dræbt i en koncentrationslejr. Leon Askin emigrerede til USA 1940 og tjente under 2. verdenskrig som sergent i den amerikanske hær. Tog efter krigen til Hollywood og fik roller, der krævede en skuespiller, som talte engelsk med stærk accent. Spillede bl.a. den russiske komponist Anton Rubinstein i en film om Peter Tjajkovskij, østeuropæisk diamantsmugler i tv-serien Adventures of Superman og siden sydamerikansk premierminister i samme serie. Fik 1961 en større rolle i Billy Wilders film En, to, tre, med James Cagney og Horst Buchholz. Askin havde stor succes i rollen som General Albert Hans "Hansi" Burkhalter i komedieserien Hogan's Heroes og varetog rollerne som Martin Luther og Karl Marx i Steve Allens populære serie Meeting of Minds. Vendte 1994 tilbage til Wien, blev hædret med byens guld og sølvmedalje og modtog det østrigske æreskors for Videnskab og kunst. |
|