© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ludvig Harbo Gote Birkedal-Barfod | Dansk komponist og organist Født mandag den 27. maj 1850 i København Død søndag den 17. oktober 1937 i Bagsværd |
Mini-biografi: Var søn af forfatter samt politiker Frederik Barfod, blev uddannet på Musikakademiet som elev af Gebauer. Blev i 1873 organist ved Metodistkirken i København, ved Frue Kirke i Svendborg 1877 og virkede her stærkt fremmende for byens musikliv. Vendte tilbage til København i 1894, da han blev udnævnt til organist ved den nyåbnede Marmorkirke. Fik i 1903 Det Anckerske Legat for sine kompositioner og rejste på det til Sverige, Finland, Rusland samt Tyskland. Birkedal-Barfods musik omfatter kompositioner for sang og klaver samt for orgel, men hovedvirket blev på det pædagogiske område. Blev i 1905 lærer i teori og orgel ved Matthison-Hansens Musikinstitut, skrev her til eget brug en række etuder samt pedalstudier m.v. Var i en årrække musikanmelder ved Kristeligt Dagblad og var hovedredaktør af salmeværket Menighedens Melodier. |
|