© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Maksim Maximovich Litvinov f. Meir Henoch Mojszewicz Wallach-Finkelstein | Russisk diplomat, ambassadør og udenrigsminister Født mandag den 17. juli 1876 i Białystok, Polen Død mandag den 31. december 1951 i Moskva, Rusland |
Mini-biografi: Var søn af en velhavende jødisk bankmand, blev som 22årig medlem af Ruslands ulovlige Socialdemokratiske Arbejderparti under dæknavnet Maksim Litvinov, sad år 1900 i partikomitéen i Kiev, som arresteredes 1901. Flygtede efter 1½ års fængsling, boede i eksil i Schweiz og var redaktør for den revolutionære avis Iskra. Sluttede sig 1903 til bolsjevikkernes fraktion, blev 1905 redaktør for RSDAP's avis, Novaya Zhizn i St. Petersborg. Blev landflygtig 1906 da regeringen begyndte at arrestere bolsjevikker, smuglede gennem 10 år våben til partiet fra sin bopæl i Paris. Arresteredes 1908 af fransk politi og deporteredes til Nordirland, flyttede siden til London og var aktiv i International Socialist Bureau. Giftede sig 1916 med forfatteren Ivy Low og udnævntes 1918 til Den russiske socialistiske føderative sovjetrepubliks første udsending til Storbritannien. Litvinov fungerede som rejsende ambassadør, fik gennemført handelsaftaler med flere europæiske lande, skabte 1929 Litvinov-pagten i Moskva, der betød at Sovjetunionen, Polen, Rumænien, Letland og Estland afstod fra vold ved uoverensstemmelser. Blev 1930 udnævnt til udenrigsminister af Stalin og fik 1933 USA til at anerkende Sovjetunionen. Udskiftedes 1939 med Molotov, var under 2. verdenskrig stedfortrædende kommissær for udenrigsanliggender, gjorde en stor indsats ved Lend-Lease aftalen 1941 og nævntes 1945 som kandidat til Nobels fredspris. |
|