Mini-biografi: Var søn af en etatsråd, blev student 1879 fra Sorø Akademi, læste jura og tog embedseksamen 1884. Var tidligt politisk aktiv, ledende senior i Studenterforeningen i 2 år, gik for studenternes hyldestmarch til J.B.S. Estrup efter attentatforsøget 1885. Blev 1887 formand for Studenterforeningens økonomiudvalg og allerede da, del i det konservative organisationsarbejde i København. Marius Godskesen virkede fra 1888 som overretssagfører, blev 1908 valgt ind i Frederiksberg Kommunalbestyrelse, året efter valgt til formand og fra 1915 som repræsentant for Det Konservative Folkeparti. 1919 valgt som Frederiksbergs første borgmester, blev højt respekteret gennem de omfattende forandringer i kommunen, der fandt sted i den tid, sad på posten til 1936. Havde fra 1913 også plads i Landstinget, fra 1918 som tingvalgt medlem, blev næstformand 1932. Godskesen havde flere tillidshverv, var formand for Frederiksberg Kirkefond, medlem af bestyrelsen for Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab, af Hypotekbankens tilsynsråd, formand for Soransk Samfund og tog her, sammen med professor Martin Nyrop, initiativet til en indsamling, der skaffede penge til erhvervelse af Tersløsegaard, der blev restaureret og grundlagt som stiftelse til erindring om Ludvig Holberg. Godskesen blev 1921 Ridder af Dannebrog, 1924 Dannebrogsmand og 1931 Kommandør af 2. grad. Har fået en plads på Frederiksberg opkaldt efter sig. |