© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Marius Windfeld-Hansen | Dansk fabrikant, konsul og virksomhedsgrundlægger Født lørdag den 4. maj 1850 i Ribe Død søndag den 28. februar 1937 i Vejle |
Mini-biografi: Var søn af en møller, gik på Ribe Katedralskole, kom siden i handelslære i Varde og derefter i Fredericia, hvor også militærtiden som soldat blev tilbragt. Marius Windfeld-Hansen åbnede i 1875 en manufakturhandel på Torvegade 6 i Vejle, fik i 1880 tilknyttet et væveri, der kunne væve stof til forretningen. Begyndte at læse bøger om bomuldsspinderi og rejste til udlandet for at samle erfaring. Oprettede i 1892 Vejle Bomuldsspinderi, der var Danmarks første og efter en fusion i 1901 med Vejle Bomuldsvarefabrikker og Mogensens Spinderi i Odense blev det til A/S Vejle Bomuldsspinderi. Windfeld-Hansen trak sig året efter tilbage fra posten som administrerende direktør og grundlagde 1904, i stedet: Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi. Blev i 1897 vicekonsul for Nederlandene, sad som delegeret i Landmandsbanken i Vejle i årene 1898-1929, blev i 1915 udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog Dannebrogsmændenes Hæderstegn. Oprettede Konsul M. Windfeld-Hansens & Hustrus Legat, der kan tildeles tidligere arbejdere på spinderiet og fik en gade i Vejle opkaldt efter sig. Var far til direktør Holger Windfeld-Hansen og maleren Knud Windfeld-HansenKnud Windfeld-Hansen. |
|