© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Michael Johan Christian von Herbst | Dansk generalkrigskommissær og direktør Født mandag den 18. december 1775 i København Død torsdag den 25. februar 1830 i Slagelse |
Mini-biografi: Var søn af en viceadmiral, blev student 1792, læste jura og tog eksamen 1795. Blev herefter volontør i Rentekammerets sjællandske landvæsenskontor, 1798 2. kopist på Jydske Stifters kontor, året efter kopist i General- Landøkonomi- og Kommercekollegiets konsulatkontor og efter endnu et år udnævnt til konstitueret fuldmægtig. Michael Herbst blev i 1802 medadministrator ved Den kgl. danske Manufakturhandel samt auskultant i ovennævnte kollegium, 1804 virkelig kommeraceassessor, året efter 1. administrator, blev kommitteret i kollegiet 1809 og blev derefter virkelig justitsråd. Herbst havde flere tillidshverv, var medlem af Fabriksdirektionen, af direktionen for De militære Manufakturer i Danmark, af Kommissionen vedrørende Bedømmelse af den Sikkerhed, der af Vekseldebitorer tilbydes for Hamburger Banco, af Kommissionen til Undersøgelse af de under Økonomi- og Kommercekollegiet henhørende Fabrikkers eller Manufakturindretningers Ophævelse, Indskrænkning eller Realisation til Fordel for den kongelige kasse. Blev 1813 Ridder af Dannebrog, fik 1815 titel af generalkrigskommissær, tog året efter sin afsked ved Kommercekollegiets ophævelse. Far til billedhugger Adelgunde Vogt og arkæologen Christian Herbst. |
|