© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mogens Becker Clemmensen | Kgl. Dansk bygningsinspektør, arkitekt og arkæolog Født torsdag den 18. juni 1885 i København Død fredag den 30. april 1943 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Kom på teknisk skole, i billedhuggerlære hos Anders Bundgaard og arbejdede samtidig hos arkitekten Nyrop til 1905, derefter på studierejser til Tyskland og Böhmen samt 1906 og 1907 Italien. Arkæologiske studierejser til Gulland 1909 og Grønland 1910 samt 1912-13 Grækenland. Efter hjemkomsten blev Clemmensen assistent på Akademiets dekorationsskole og blev anvendt af Nationalmuseet til undersøgelser og opmålinger af ældre bygningsværker, i Skåne og Sønderjylland samt til restaureringer af kirker, klostre m.m. Besørgede også restaureringen af herregården Overgaard. Udgav Kirkeruiner i Julianehaabs Distrikt og sammen med H. Storck Tegninger af ældre nordisk Arkitektur. Clemmensens beherskede smag og stilsikre fantasi, gav ham en fremtrædende position blandt kolleger. Et eksempel på hans fine tegnekunst, er hans smukke tegninger af slotskirken, i Beckett-Holsts værk om Frederiksborg. Var far til arkitekt og professor Ebbe Clemmensen. |
|