Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk musiker og radiomedarbejder

Født lørdag den 26. maj 1923 i København
Død mandag den 19. oktober 2015 i Gladsaxe

Mini-biografi: Blev efter skoletiden ansat på Københavns Rådhus, men var grebet af jazzmusik, modtog basundervisning hos Louis Hegner og forlod sin stilling for en musikerkarriere. Mogens Landsvig spillede både guitar og kontrabas og debuterede som professionel 1945, med Helge Jacobsens orkester i Skandia. Spillede siden på etablissementer som Valencia, Giraffen, Tivoli, ABC-teatret og Cirkusrevyen med bl.a. Jørn Grauengaards orkester. Var tillige med til at indspille musikken til mange danske film og utallige grammofonplader, med kunstnere som Nina og Frederik, Blue Boys, Four Jacks og Otto Brandenburg. Landsvig blev 1966 programvært i Danmarks Radio, var de følgende 25 år en kendt og elsket stemme med især ønskeprogrammerne Giro 413, For operettevenner og Det ville glæde mig at høre. Lavede selv sjov med radioprogrammerne på Monrad & Rislunds Next Stop Pladderballe fra 1992, ved at binde pladen sammen med parodien "Af indlysende årsager hører man aldrig". Interesserede sig for dansk revyhistorie, var sammen med Ida og Bent From med til at oprette Revy- og Morskabsmuseet og tilrettelagde cd-serien Den danske revy 1900-1950. Landsvig kedede sig ikke under sit otium, skrev bidrag til Den Store Danske Encyklopædi, fordybede sig i modelbygning, gammelt legetøj, Europas historie i 1900-tallet og slægtsforskning. Modtog Danske Populærautorers hæderspris.