Mini-biografi: Var søn af medicinaldirektør Johannes Frandsen, blev i 1940 student og tog 1945 cand.polyt. eksamen. Var ansat et år hos Monberg & Thorsen A/S, deltog 1946 i Geodætisk Instituts Grønlands-ekspedition, arbejdede 1947-51 i det rådgivende ingeniørfirma Parry & Elmquist i England, Sydafrika og Trinidad, 1951-52 hos Wright, Thomsen og Kier, blev 1953 direktør for N. Frandsen Partners i Trinidad og 1955-58 i Østafrika. Niels Frandsen blev derefter ansat i Højgaard & Schultz A/S udlandsafdeling, udnævntes 1961 til overingeniør, 1963 til underdirektør og blev 1971 direktør. Sad 1977-90 som administrerende direktør, var 1979-92 administrerende direktør for Højgaard Holding A/S og var tillige formand for bestyrelsen for Højgaard & Schultz A/S til 1992, for Højgaard Holding A/S til 1993. Var formand for flere bestyrelser, bl.a. for Byggeeksportrådet A/S, Wright, Thomsen & Kier A/S, Hotaco A/S, for repræsentantskabet for Det Danske Luftfartsselskab A/S (DDL), for Finansrådet i ATV, for Betonelement A/S og Det Berlingske Selskab af 1982 A/S. Var vicepræsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber, medlem af bestyrelsen for de europæiske bygge- og anlægsvirksomheders arbejdsgiversammenslutning, 1992-95 præsident, fra 2002 ærespræsident og livsvarigt medlem af FIEC-Council. Frandsen modtog Byggesocietetets "Gyldne Søm", Allerød ldrætsunions og Lokalbankens Årspris og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |