© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Øjvind Winge | Dansk botaniker, arvelighedsforsker, genetiker og professor Født onsdag den 19. maj 1886 i Aarhus Død søndag den 5. april 1964 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en sagfører, blev student fra Marselisborg i 1905, begyndte at studere jura, fortrød og skiftede til naturhistorie da interessen for botanik var større. Skrev fra 1907, sammen med botanikeren C. Ferdinandsen, en del afhandlinger om danske og udenlandske svampe. Øjvind Winge tog i 1910 magisterkonferens, rejste derpå til Paris, Chicago og Stockholm for at studere kromosomcytologi, et nyt område af celleforskning. Blev ved hjemkomsten ansat som assistent ved Carlsbergs Laboratorium, blev leder af laboratoriets fysiologiske afdeling i 1933 og var ansat her til 1956. Var i 1921 blevet udnævnt som den første professor i arvelighedslære ved Landbohøjskolen, underviste gennem seks år i dette fag på Københavns Universitet. Slog sit navn fast som arvelighedsforsker ved en påstand om, at artsdannelse hos planter ofte sker ved kromosomfordobling af en steril hybrid mellem to arter, hvilket siden har vist sig at holde stik. Winges genetiske forskning har haft stor betydning for planteforædlingen. Udgav i 1928 lærebogen Arvelighedslære paa eksperimentelt og cytologisk Grundlag, som anvendtes i hele Skandinavien. Var aktivt medlem af flere udenlandske og danske selskaber, havde fået tildelt Emil Chr. Hansen medaljen i guld og den svenske Scheele medalje. Winge var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af Dannebrog. |
|