Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller og teaterforlægger

Født torsdag den 11. marts 1920 i Falslev, Mariagerfjord
Død mandag den 19. december 1994
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.

Mini-biografi: Var søn af en maskinfabrikant, begyndte tidligt at satse på en karriere som skuespiller, læste hos John Price og blev elev på Odense Teater, stod første gang på scenen som 22årig, i rollen som Mauritz Fristedt i Selma Lagerlöfs Dunungen. Var ansat på teatret til 1943. kom derefter til København og fik engagement på Frederiksberg Teater og Riddersalen, havde sidstnævnte sted succes som skotten i Seks kammerater. Olaf Nordgreen optrådte i årene 1947-50 på Allé Scenen, gjorde sig især bemærket i Arthur Millers Alle mine sønner, Jean Anouilhs Stævnemødet i Senlis og Lucienne og slagteren. Blev 1950 engageret til Det Ny Teater og spillede flere bærende roller gennem 8 år, var bl.a. Kaptajn Fishby i Det Lille Thehus og Don Rodrigo i Corneilles Sejrherren, der blev opført som gæstespil i Paris 1954. Nordgreen spillede sammen med sin kommende hustru Bodil Kjer i Kat på et varmt bliktag, Messe for en Skøge og i jubilæumsforestillingen Bagtalelsens Skole. Debuterede på film 1946 i dramaet Billet Mrk., var med i yderligere 5 film, dog uden at få de helt store roller. Nordgreen opgav karrieren som skuespiller 1959, blev i stedet teaterforlægger og fik succes fra starten. Var bror til scenografen Erik Nordgreen.