© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Severin Glarbo Widding | Dansk forfatter, filolog og ordbogsredaktør Født torsdag den 10. oktober 1907 i Foulum, Tjele, Viborg Død lørdag den 28. november 1992 |
Mini-biografi: Var søn af sognepræst Severin Widding, blev 1925 student og 1932 mag.art. i nordisk filologi. Tog på studietur til Háskóli Ísland, vandt 1929 Filologisk-historisk samfunds pris for en afhandling med islandsk emne, modtog 1934 guldmedalje fra Københavns Universitet for en afhandling om sprog og palæografi i de ældste islandske håndskrifter. Ole Widding var i 20 år medarbejder ved institut for dansk dialektforskning, fra 1939 redaktør ved den arnamagnæanske kommissions ordbog over oldislandsk og gammelnorsk, i tre år lektor i dansk ved Háskóli Íslands i Reykjavik, docentstipendiat ved Stockholms högskola 1956-57 og lektor i oldislandsk ved Københavns Universitet 1957-74. Forsvarede 1949 doktordisputatsen Markfællesskab og Landskifte. Studier over lollandske Markbøger 1681 og 1682. Widding var med til at samle mere end en million citater fra den norrøne litteratur og udmønte forskningsresultater fra ordbogsarbejdet i afhandlinger om palæografi, ordforråd, stilistik og litterærhistorie. Skrev flere afhandlinger om norsk og islandsk hagiografi, deltog sammen med professor Chr. Westergård-Nielsen i det islandsk/danske udvalg, der afgjorde, hvilke af de islandske håndskrifter, som skulle udleveres til Island. Widding var medforfatter til en dansk-islandsk og en islandskdansk ordbog, til en bog om Árni Magnússon og til Norrøn fortællekunst. Var fra 1963 associate editor af Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. |
|