Mini-biografi: Begyndte som 6årig at spille fodbold i Esbjerg fB, debuterede som 18årig på førsteholdet i en privatkamp mod svenske Eskilstuna, spillede nogle privatkampe og blev i 1953 udtaget til divisionsholdet til en udekamp mod AGF som Esbjerg vandt 2-1. Var herefter fast som centerhalf, leverede et stærkt spil og kom med på landsholdet. Spillede med i en B-landskamp mod Norge, der endte uafgjort, blev 1956 udtaget til A-landsholdet, hvor Danmark vandt ude 4-0 over Finland. Var med i yderligere 8 A-landskampe mod Irland, Sverige, Holland, England, Finland, Norge samt Island, i 2 kampe på B-landsholdet mod Sverige og Norge, var anfører i kampen mod Sverige. Ove Hansen rejste 1957 til Sverige, blev 1958 spillende træner i Lycksele IF og derefter et år i Umeå IK. Vendte hjem og fik efter den obligatoriske DBU-karantæne på 2 år, et kortvarigt comeback i sin gamle klub. Spillede en enkelt kamp hjemme mod AaB og sluttede karrieren i 1963, med en privatkamp mod Eskilstuna. Var de følgende 32 år træner for adskillige jyske klubber, holdt kurser for nye trænere som bl.a. andre Richard Møller Nielsen. Var i det civile liv portør hos DSB, arkivar hos Herning Kommune, i et forsikringsselskab og hos Kreditforeningen Danmark. |