© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peder Charisius | Dansk diplomat, ambassadør og stiftamtmand Født fredag den 20. maj 1608 i København Død fredag den 16. januar 1685 på Palstrup, Højbjerg, Viborg |
Mini-biografi: Var søn af kancellisekretær Jonas Charisius, studerede på Rostock Universitet, i Strasbourg, Tübingen og Leiden. Læste i årene 1634-36 på Københavns Universitet, rejste derefter igen til udlandet, studerede i Basel, Padua samt Rom. Peder Charisius opholdt sig 1642 i Orléans i Frankrig, blev her gift med den 19årige Anne de Binde, boede i byen et par år, mens de to første af 10 børn kom til verden. Flyttede 1647 til Danmark, efter at have arvet nogle ejendomme i Helsingør efter forældrene. Blev i 1651 udnævnt til dansk resident i Nederlandene, bestred embedet i atten år og skaffede gennem tiden mange oplysninger om både nederlandske samt andre staters forhold, som blev sendt til den danske regering. Efterlod sig et omfattende legationsarkiv, var ikke nogen god diplomat, manglede sans for politik og blev heller ikke brugt til forhandlinger mellem Danmark og Nederlandene i 1649 om ophævelsen af redemptionstraktaten, der skulle give hollandske skibe frihed for Øresundstold mod at betale Danmark 140.000 rigsdaler om året. Charisius blev ved sin hjemkomst i 1669 udnævnt til amtmand over Ålborghus amt, med inspektion over Åstrup, Sejlstrup, Dronningborg og Mariager amter, blev i 1671 amtmand over Åstrup samt Børglum amter. Blev adlet og fik titel af kancelliråd. |
|