© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peder Mørk Mønsted | Dansk maler Født lørdag den 10. december 1859 i Balle Mølle, Grenå Død fredag den 20. juni 1941 i Fredensborg |
Mini-biografi: Blev som dreng elev på Arveprins Ferdinands Håndværks- og Tegneskole i Aarhus og gik som voksen på Kunstakademiet 1875-79 i senromantikkens sidste tid med Vermehren og Exner som lærere, men tog afstand fra deres detalje-realistiske landskabs- og genremaleri og søgte bagefter på Krøyers malerskole. I 1892 tog Peder Mønsted på studierejse til Capri og var efterfølgende elev hos W.A. Bouguereau i Paris vinteren 1892-93. Fik her kendskab til tidens internationale akademiske naturalisme med dens virtuose, skitseprægede penselføring, der gengav et landskab uden den store fornemmelse og redegørelse for motivets lys- og farvekarakteristik. Fik med denne stil, hurtigt tag i det brede publikum og var til sin død en af de mest populære samt velhavende landskabsmalere. Mønsted havde evne til at udvikle en række skematiske landskabstyper, som hver især repræsenterede indbegrebet af norsk, italiensk eller dansk natur. Specialiserede sig i at skildre sollyset mellem trækroner og underskovens netværk af stammer samt grene, vandløbets spejlinger af skov og himmel samt snetunge vinterlandskaber, ofte det hele i samme billede. Mønsteds figurer var kun staffage for at understrege motivets idylliske karakter og fik sjældent karakter af virkelige personer. Produktionens store omfang kom til at skygge for hans udmærkede værker før århundredskiftet. |
|