© www.gravsted.dk 2003, 2019
| Per Lergaard  | Dansk maler, grafiker, billedhugger og keramiker Født mandag den 27. april 1925 i København Død onsdag den 20. august 1975 i Gudhjem, Bornholm |
Mini-biografi: Var søn af maler, professor Niels Lergaard, blev efter endt skolegang optaget på Kunstakademiet i København og modtog undervisning af maleren Elof Risebye. Foretog gennem årene flere studierejser til udlandet, var i Paris, London, Rom, Grønland og Norge. Viste sine værker første gang ved Kunstnernes Efterårsudstilling i 1953, deltog her flere gange samt i Spiren, på Charlottenborgs Forårsudstilling, i Handelsbankens Kunstforening, Århus Kunstbygning, var repræsenteret ved Ystad Kunstmuseum 1969 o.a. Per Lergaard boede mange år i Gudhjem og havde en pragtfuld udsigt over havet, som sammen med den specielle bornholmske natur var det foretrukne motiv. Modtog Gerda Iversens mindelegat 1958, Hielmstierne-Rosencrone stiftelsens legat 1960 og Bendix legat 1962. Lergaard lavede udover malerier farvelitografier, mosaikker, keramiske relieffer, fresker, vævede tæpper og tuschtegninger. |

|