© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk hofchef, jurist, sekretær og kammerherre Født onsdag den 10. juni 1942 i Nykøbing Falster Død tirsdag den 30. juli 2024 |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en cigarillosmager, blev 1962 student fra Nykøbing Falsters Katedralskole, læste derefter jura på Københavns Universitet og tog kandidateksamen 1972. Fik samme år ansættelse som sekretær i Indenrigsministeriet, blev 1974 fuldmægtig, 1980-ministersekretær, 1985 kontorchef i Dronningens Kabinetssekretariat og var fra 1986 konstitueret kabinetssekretær. Per Tornit blev i 1990 chef for kronprins Frederiks sekretariat, 1995 hofchef for kronprinsen og fra 2004 også for kronprinsesse Mary, gjorde tillige tjeneste for prins Joachim og prinsesse Alexandra til 2003. Opsagde stillingen som hofchef i 2010 og blev i stedet skatmester for De kongelige danske Ridderordner, med ansvaret for ordensvæsenets økonomi. Per Thornit sad som medlem af bestyrelserne for Kronprins Frederiks Fond, Kronprinsesse Marys Fond, Gl. Strand og Ny Carlsberg Glyptotek, var formand for Frihedsmuseets Venners Fond, sekretær for Sygehusrådet, for Rigshospitalsudvalget samt rådgiver for den danske delegation ved Verdenssundhedsorganisationens Generalforsamling. Skrev flere artikler om ordens- samt militærhistoriske emner og udgav bøgerne 1864 - den danske soldat i samtidige fotografier, Tegn paa udvortes Erkjendelse om H.C Andersens og Bertel Thorvaldsens ordener, The Royal Commemorative and Coronation Medals of Scandinavia 1892-1982 samt The Royal Commemorative and Inauguration Medals of the Netherlands 1898-1980. Modtog bl.a. Storkorset af Dannebrog og Dannebrogordenens Hæderstegn samt adskillige udenlandske ordner. |
|