Mini-biografi: Var søn af stenhuggermester, Johan Andreas Emilius Schannong, gik i faderens fodspor og arbejdede efter uddannelsen i faderens store firma, overtog det i 1912. Grundlaget for J. Schannong Granitindustri var et bjergparti af sort diabas fra Västervik i Sverige, som faderen var den første i verden til at bryde. En fabrik med stensliberi samt -saveri ved stenbruddet samt flere filialer i Skandinavien gav arbejde til mange mennesker, hovedforretningen var i København og eksisterer stadig under ledelse af 5. generation, men er i dag en del mindre. Peter Schannong udførte over 70 mindesmærker samt monumenter til ære for kendte landsmænd og -kvinder, som Johan Ludvig Heiberg, Johanne Luise Heiberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Holger Drachmann, Georg Carstensen samt H.C. Lumbye. Donerede flere af disse væk, men mange af firmaets værker kan ses på landets kirkegårde. Schannong var 1890'erne, ved siden af stenhuggeriet, kendt som en af Danmarks bedste kunstcyklister og repræsenterede Dansk Bicycle Club samt Danmark i udlandet. Var 1894 i Stettin for at lære tyskerne at slibe den sorte diabas, deltog her i en cykelkonkurrence i kunstcykling med 70 mand og vandt. Modtog den tyske Kejser Wilhelms æresmedalje og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog samt Dannebrogsmand. |