Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk købmand, konsul og politiker

Født tirsdag den 27. december 1842 i Store Andst, Kolding
Død tirsdag den 3. maj 1921 i Aalborg

Mini-biografi: Var søn af en toldbetjent, kom efter konfirmationen i lære i et skibsmæglerfirma i Aalborg og begyndte 1863 selv en mæglerforretning på en andens bestalling, hvilket ikke var helt lovligt. Peder Pedersen Rechnitzer startede derfor i stedet en agentur- og assuranceforretning, fik 1866 borgerskab som købmand med bl.a. trælast og kul en gros. Blev 1867 ekspeditør for skibsreder H.P. Priors skibe, var 1874 medstifter af og ekspeditør for Nordjyllands Dampskibsselskab. Deltog fra 1879 som repræsentant for Handelsforeningen i den for Aalborg så vigtige sag om uddybning af Hals Barre og fortsatte med at arbejde for sagen efter at være blevet byrådsmedlem. Rechnitzer var 1882 medstifter af Ålborg Aktiebryggerier, 1884 af Ålborg Telefonselskab, 1885 af Ålborg Svineslagteri, 1896 af Ålborg Hypothekforening, 1898 af De forenede Tekstilfabriker, 1905 af Ålborg Kioskselskab og sad gennem 14 år som formand for Dansk sejlskibsrederforening. Var i tre perioder medlem af byrådet, sad i Handelsforeningens bestyrelse, var en tid formand og siden æresmedlem. Tillige medlem af Arbejderforsikringsrådets søfartsafdeling, formand for prisreguleringskommissionen i Aalborg og formand for den overordentlige amtskommission af 1916. Vicekonsul for Sverige-Norge i årene 1886-1905, derefter for Sverige og fra 1886 for Nederlandene. Rechnitzer var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. grad.