© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Peter Vilhelm Glob | Dansk forfatter, arkæolog, rigsantikvar og professor Født mandag den 20. februar 1911 i Kalundborg Død lørdag den 20. juli 1985 i Trustrup, Djursland |
Mini-biografi: Søn af maleren Johannes Glob, tegnede som 8-årig en gravhøj med indhold og gjorde flere oldtidsfund, så karrierevejen blev tidligt afstukket. Blev efter studentereksamen i 1930 elev hos Nationalmuseets inspektør Johannes Brøndsted og kom i 1932 med på Lauge Kochs 3-årige Grønlandsekspedition. I 1935 var Glob assistent på Brøndsteds udgravning på Borremoseholmen, hvor kimbrernes oldtidsfæstning blev frilagt. Blev i 1935 udnævnt til inspektør ved Nationalmuseet og deltog i udgravningen af bl.a. Galgebakken i Slots Bjergby. Blev 1949 professor i nordisk arkæologi ved Aarhus Universitet og skabte Moesgaard Museum, der samtidig var en institution for forskning, formidling og undervisning i universitetsregi. Her blev oldtiden levendegjort gennem rekonstruktioner af bygninger med arbejdende mennesker. Ledede i årene 1953-65 en række arkæologiske udgravninger langs den Persiske Golf, bl.a. på øen Bahrain. Blev nu direktør for Nationalmuseet og rigsantikvar 1960-81. Under Globs virke bredte den arkæologiske forskning sig inden og uden for Danmarks grænser, Glob insisterede på at kun gennem et globalt perspektiv kunne den historiske udvikling i små lande som Danmark og Bahrain forstås. Skrev bøgerne Mosefolket (1965), Danske oldtidsminder (1967), Al-Bahrain (1968), Helleristninger i Danmark (1969), Højfolket (1970), Til Guden på et helligt Bjerg (1971) og Globs brændevinsbog (1972). Bror til Jørn Glob. |
|