Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk husholdningssagsforkæmper

Født torsdag den 8. august 1907 i Redsø, Valsgaard, Mariagerfjord
Død onsdag den 3. maj 1995 i Møldrup, Viborg

Mini-biografi: Var datter af en sognefoged, kom 1925 på Antvorskov Højskole og 1927 på Ry Husholdningsskole, arbejdede en tid som pige i huset hos Danebod Højskoles forstander. Fik interesse for Sønderjyllands problemer, var senere folketingskandidat for De Uafhængige, inspireret af Knud Kristensens arbejde for den sønderjyske sag. Var i flere år leder af nogle gymnastikhold, havde dog ikke helbred til at komme på gymnastikhøjskole. Rigmor Pinstrup giftede sig 1929 med en gårdmand og blev de følgende år mor til fem børn. Var som manden aktiv i landboforeningen, blev 1936 Aalborg amts repræsentant i bestyrelsen for og 1948 formand efter Rebekka la Cour Madsen. Sad på posten til 1970, fik formidlet viden om ny husholdningsteknologi på foreningens mange udstillinger og i hovedkvarteret i Skanderborg. Foreningen blev kendt for et elementkøkken, udviklet sammen med lokale håndværkere, der blev demonstreret første gang 1949 på ungskuet i Horsens. Det vandt stor udbredelse og inspirerede til udviklingen af præfabrikerede køkkener. Rigmor Pinstrup var næstformand og siden formand for Forbrugerrådet, repræsenterede det samt Foreningen af Jydske Landboforeningers Husholdningsudvalg, Nordens Landbrugskvinder og Kvindekommissionen i Statens Husholdningsråd 1960-70. Havde som andre tillidshverv bl.a. formandskabet for Landbrugsministeriets produktivitetsudvalgs husholdningsudvalg og De Samvirkende Danske Landboforeningers Husholdningsudvalg. Udnævntes til Ridder af Dannebrog.