| Mini-biografi: Fik undervisning i landskabsmaleri af P.C. Skovgaard og gik på Kunstakademiet 1865-67. Hertil kom studierejser til Italien 1871-72 og igen 1874-75. Bissen havde, inden alvorlig sygdom i slutningen af 1870'erne, midlertidigt afbrød hans aktivitet, beskæftiget sig med italienske landskabsmotiver, udført på stedet og hjemsendt fra Italien eller baseret på hjembragte studier. Efter sin helbredelse i begyndelsen af 1880'erne, indtog han hurtigt en fremtrædende plads i sin generation af landskabsmalere og modtog anerkendelse fra både ind- og udland. De valgte motiver, oftest fra Nordsjællands skove og kyster, med enkelte afstikkere til midtjyske egne, er skildret med hovedvægten på landskabets storladne karakter. Med grove, hurtige strøg og overvejende rene farver formidlede Bissen en umiddelbar og sansepræget naturoplevelse. Vennen Godfred Christensen var en beslægtet kunstner og mulig inspiration. Dog synes slægtskabet med Thorvald Niss mere nærliggende, især med hensyn til fornemmelsen for såvel motivernes som mediets stoflige karakter. Det sidste er en egenskab, som mest udtalt findes i hans efterårsbilleder. Af Bissens værker kan nævnes Villa Madama, Italien (1871), En lille Sø i Udkanten af Skoven (1885), Gamle Bøge i en Dyrehave (1886), Store Ege ved en Mose (1890), I Læ af Brinken (1890), Kystbillede, stille Eftermiddag (1892) og Skovparti, marts i Sneppetiden (1896). |
Bispebjerg Kirkegård, København (Gammel fællesgrav)