|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sándor Weöres  | Ungarsk digter og forfatter Født søndag den 22. juni 1913 i Szombathely, Vas, Ungarn
Død søndag den 22. januar 1989 i Budapest, Ungarn |
| Mini-biografi: Var søn af en landmand af lavadelig herkomst, skrev sine første digte allerede som 15årig, fik 1932 nogle offentliggjort i tidsskriftet Nyugat, hvis redaktør var digteren Mihály Babits. Studerede jura, ungarsk sprog og litteratur på universitetet i Pécs, tog en doktorgrad i filosofi og æstetik med sin afhandling A vers születése, Fødslen af et digt. Sándor Weöres udgav 1934 sin første bog Hideg van, vandt Baumgarten prisen 1936, foretog året efter en rejse til Manila og besøgte derefter Vietnam og Indien. Blev under 2. verdenskrig udskrevet til tvangsarbejde, men udgik at blive sendt til fronten, levede efter krigen nogle år som landmand. Weöres bosatte sig i Italien en tid, vendte 1951 tilbage, boede i Budapest resten af sit liv og arbejdede som bibliotekar og som freelance skribent. Beskæftigede sig i sine digte med så forskellige emner som Østens filosofi, polynesiske myter og ungarsk folkemusik, fik sat musik til flere af sine værker af bl.a. komponisten Zoltán Kodály. Var med enkelte undtagelser bandlyst under den kommunistiske regering 1949-64, blev igen tolereret i Ungarn efter offentliggørelsen af Tűzkút i Paris 1964. Oversatte værker af Shakespeare og andre store digtere samt den kinesiske visdomsbog Tao Te Ching til ungarsk og modtog 1970 Kossuth-prisen. |
|
Farkasréti temetõ, Budapest, Ungarn 2012