Mini-biografi: Var efter sigende søn af en østjysk stormand, blev kannik hos Absalon i Lund, kom derefter til Aarhus for at være domprovst under sin bror, biskop Peder Vognsen. Overtog ved dennes død i 1204, bispestolen og fortsatte de gode gerninger. Skaffede ved store gaver af jordegods, Aarhus domkapitel store indtægter, der blev forøget med en ny præbende og med støtte fra Paven samt kong Valdemar Sejr, lykkedes det at føre domkirkens opførelse videre. Men heller ikke Skjalm Vognsen nåede at se det værk, som broderen havde påbegyndt, blive fuldført, man antager at byggeriet i første omgang var afsluttet omkring år 1300. Vognsen døde i 1215 og jordfæstedes ved Absalons side i Sorø Klosterkirke, havde inden da skænket klosteret sit gods i Gimlinge og egnen deromkring. |