Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk prædikant

Født tirsdag den 27. marts 1827 i Taars, Vrejlev, Hjørring
Død søndag den 18. marts 1900 i Thisted (gravsten:1899)

Mini-biografi: Var datter af en gårdejer, kom i barndommen til skade med sin ene arm og var derfor ikke i stand til at påtage sig et arbejde, men måtte beskæftige sig med vævning hjemme. Blev som ung stærkt påvirket af de forskellige sekter, der virkede på egnen, følte sig især tiltrukket af mormonerne, men kunne ikke forlige sig med deres afvisning af den kristne barnedåb. Holdt på en af gårdene i hjemegnen i 1857, sin første prædiken, vakte opmærksomhed, fik snart tilbud om at tale i de omliggende sogne og fik forbindelse til kredse på Mors samt i Thy. Det var på den tid, ikke velset at kvinder talte i forsamlinger og præsterne klagede til biskop P.C. Kierkegaard i Aalborg, men fik ikke medhold. Kirsten Marie Lomborg mødte i 1857 lægprædikanten Peter Larsen (Skræppenborg), blev overbevist om at den grundtvigianske vækkelsesbevægelse var den rette, fik nær kontakt til egnens grundtvigianske præster og forbindelse til vækkelsesbevægelsen i hele landet. Deltog fra 1863 i møder i København, blev en kær gæst i N.F.S. Grundtvigs hjem, stiftede et nært venskab med Asta Grundtvig og blev i hjemmet præsenteret for enkedronning Caroline Amalie. Blev i 1867 gift og opgav herefter sin prædikantvirksomhed.