Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk (figur)maler

Født torsdag den 12. august 1858 i Skuldelev, Skibby, Frederikssund
Død torsdag den 5. juni 1930 i Roskilde

Mini-biografi: Blev elev af Christen Dalsgaard og Carl Thomsen, fik undervisning i Paris hos Félix Barrias og Alfred Stevens 1879, samt 1886-87 i Grèz. Desuden studierejser til Holland, Belgien, Dresden og Berlin 1892 samt Italien 1894. Holten tilegnede sig den traditionelle danske male- og tegneteknik, inden hun 21 år gammel rejste til Paris. Tilegnede sig her tidens moderne maleform, en forenklet, elegant naturalisme. I Grèz gjorde Sofie Holten August Strindbergs bekendtskab og malede 1886 et tidstypisk portræt af ham, stående i næsten helfigur. Holten udstillede i en årrække flittigt billeder af hverdagslivet, interiører og portrætter. Var som præstedatter engageret i religiøse spørgsmål og efter en radikal periode i 1880'erne, konverterede hun i 1890'erne til katolicismen og malede herefter også religiøse billeder. Markerede sig i samtiden, gennem sin ret omfattende udstillingsvirksomhed samt ved sit engagement i kvindesagen og socialt arbejde. Af Sofie Holtens værker kan nævnes En gammel dame, der læser (1883), Aften ved stranden (1884), Efter ballet (1884), Sidste time i en landsbyskole (1890), Udsigt mod København fra Kløvermarken på Amager (1890), Den hellige Benedikt (1895), Eftermiddagsthe hos fru Emma Gad (1897) og Altertavle til Skt. Laurentii Kirke, Roskilde (1906).