| Mini-biografi: Var søn af en lærer, blev ansat i Statsanstalten for Livsforsikring i København som assistent og registrator. Virkede her gennem 28 år, arbejdede bl.a. med ældre enkekassesager og kom herved ind på de genealogiske studier, der skulle blive en livsopgave. Var sammen med Immanuel Barfod i 1879, med til at oprette Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie, var kun kort tid sekretær, forsatte som medlem af bestyrelsen til 1903. Havde selv stiftet Genealogisk Institut i 1887, ophævede det og oprettede Nyt genealogisk Institut 1909, mens personalhistorikeren Theodor Hauch-Fausbøll samtidig oprettede Dansk genealogisk Institut. Sofus Elvius vandt stor anseelse som leder af instituttet, måske på grund af sin nøjagtighed og sin indførelse af nye kirkebøger, var dog ikke så heldig når folk henvendte sig med ønsket om navneforandring, søgte ofte de mest underlige selvopfundne navne godkendt af Justitsministeriet. Elvius udgav i årene 1885-87 Danmarks Præstehistorie 1869-84, en systematisk og god håndbog. Offentliggjorde 1891, sammen med H.R. Hiort-Lorenzen, Danske patriciske Slægter, skrev nogle gode stamtavler, adskillige studenterjubilæumsskrifter og mindre tidsskriftbidrag, var medudgiver af Den danske Lægestands 5. og 6. udgave og medarbejder ved Dansk biografisk Leksikon. |
Frederiksberg Ældre Kirkegård (gravsted nedlagt/findes ikke)