Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Kgl. Dansk operasanger og sangpædagog

Født torsdag den 14. november 1850 i København
Død onsdag den 1. maj 1929 i København

Mini-biografi: Var datter af komponisten Henrik Rung og operasanger Pauline Rung, arvede musikaliteten og fik en omfattende musikalsk uddannelse, blev undervist i guitar, klaver, orgel, violin og i sang. Blev videreuddannet i Milano og Firenze. Deltog tidligt i faderens korsammenslutning, Cæciliaforeningens koncerter og debuterede som 19årig på Det kongelige Teater, som Agathe i Jægerbruden. Sophie Keller fik siden adskillige sopranroller, bl.a. som Donna Elvira i Mozarts opera Don Juan, Leonora i Verdis Troubadouren, udførte tillige flere lyriske Wagner-roller: Elisabeth, Elsa og Sieglinde samt Senta i Den flyvende Hollænder, sang titelpartiet i P.E. Lange-Müllers Tove. Sang i Bachs Matthæuspassion under Niels W. Gade, i Brahms' Ein deutsches Requiem under Otto Malling og i Mozarts Idomeneo under broderen Frederik Rung. Fik tilegnet Niels W. Gades Kirkearie og Peter Heises Dyvekes Sange, der havde fået tekst af Holger Drachmann. Sophie Keller var en dygtig sangpædagog og underviste bl.a. Elisabeth Dons, Ingeborg Steffensen og Fanny Gætje, grundlagde sammen med sidstnævnte i 1888: Kjøbenhavns Sang- og Musikkonservatorium for Damer. Blev 1894 udnævnt til kgl. kammersangerinde, forlod året efter Det kongelige Teater og startede Privat kvindelig Koncertforening, der med kor og orkester opnåede at få 130 medlemmer. Var mor til organist P. Rung-Keller.