Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skuespiller og forfatter

Født søndag den 17. september 1769 i København
Død torsdag den 8. marts 1855 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en konferensråd, gik på universitetet, bestod 1890 de filologiske og filosofiske prøver, men tog ingen embedseksamen. Studerede på kunstakademiet, blev biblioteksvolontør og siden huslærer, forelskede sig i skuespillerinden Eline Schmidt og besluttede sig for at få en scenekarriere. Var pæn, havde intelligente øjne, en nuanceret stemme og viste sig også at have talent. Debuterede 1776 som Figaro i Beaumarchais' Figaros Bryllup, giftede sig året efter med sin skuespillerinde og fik siden mange forskellige roller. Stephan Heger gjorde lykke i Holbergs komedier: Jacob von Thyboe, Det lykkelige Skibbrud og Gert Westphaler, men slog især sit navn fast med sin levendegørelse af Oehlenschlägers nye poesi og sin evne til at recitere vers. Fremførte bl.a. Einar Tambeskjælver og Olaf Trygvesøn i Hakon Jarl, Thorvald Vidførle i Palnatoke, Vilhelm i Axel og Valborg, Giulio Romano i Correggio og Ingild i Stærkodder. Men Heger var en rastløs sjæl, aldrig tilfreds med sine roller, blev bitter og fik et dårligt forhold til sine svogre, Knud Lyne Rahbek og Adam Oehlenschläger, der hver på sit felt var blandt scenens ledende mænd, forlod teatret 1817. Heger udgav adskillige tidsprægede, pædagogiske eller hygiejniske skrifter og oversatte bl.a. A.W. Iffiand og Goethe. Var medstifter af Rysensteens badeanstalt.