© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Susanne Margrethe Friis | Dansk skuespiller Født lørdag den 7. januar 1888 i Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Død søndag den 7. september 1980 |
Mini-biografi: Var datter af en apoteker, drømte om en scenekarriere og blev optaget på Det kongelige Teaters elevskole, modtog undervisning af bl.a. Olaf Poulsen. Debuterede som Maren i Karen, Maren og Mette og havde rollen som barnemorderske i Johan Skjoldborgs komedie Mikkel Larsens drenge. Susanne Friis fik efter tiden på Det kongelige Teater engagement ved Folketeatret, blev her tildelt flere store roller, kom siden på Det lille Teater i København, var gennem 7 sæsoner tilknyttet Aarhus Teater og var også her en af de førende kræfter. Spillede med i August Strindbergs Pelikanen på Frederiksberg Teater og Allé-Scenen, var med i Leck Fischers Moderhjertet på Hjalmar Zangenbergs turné, optrådte i flere af Københavns teaterforeninger, spillede i 1950 med i Den fuldkomne kvinde på Nygade Teatret, i Strudsens æg på Henrik Bentzons turné og i Soldat Svejk samt Ibsens Et dukkehjem på Else Nielsens turné. Susanne Friis fik sin filmdebut 1908 i Et folkesagn, var med i yderligere 14 stumfilm, fik i 1935 rollen som Johannes Meyers kone Suzanne i filmen Rasmines bryllup, spillede samme år Sigurd Langbergs kone i Min kone er husar med Marguerite Viby, var med i 4 andre spillefilm samt et par oplysningsfilm. |
|