Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, højesteretssagfører og minister

Født mandag den 4. juni 1855 på Rødding Højskole, Vejen
Død torsdag den 5. maj 1910 i København

Mini-biografi: Var søn af forstanderen på Rødding Højskole Sofus Høgsbro. Familien flyttede til København i 1862, Svend Høgsbro blev student ti år senere, kastede sig over jurastudiet, blev cand.jur. i 1878 og højesteretssagfører i 1888. Var præget dels af højskolemiljøet, dels af grundtvigianismen i sit barndomshjem, medstifter af menigheden i København og i oprettelsen af Højskoleforeningen og Studenterforeningen. Havde politiske interesser, især inden for rets- og kirkespørgsmål samt for kvindebevægelsen, hvor Høgsbro sad som medlem af Dansk Kvindesamfunds bestyrelse fra 1884-90, var tillige sekretær for Andelsudvalget i 10 år. Var en ivrig taler, rejste ofte rundt i landet og agiterede for sine mærkesager. Stillede op til valg for partiet Venstre i 1885, blev medlem af Folketinget og i 1905 udnævnt til minister for offentlige arbejder i J.C. Christensens regering. Skrev under på den nye jernbanelov og loven om genopførelse af Christiansborg Slot efter branden i 1884, overtog posten som justitsminister da P.A. Alberti måtte gå af på grund af bedrageri i 1908. I Skibelund Krat er rejst en mindesten over politikeren, der var far til biskop Halfdan Høgsbro.