© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tæhrie Wiighen (Terje Vigen) | Norsk (sagnomspunden) fisker |
Mini-biografi: I 1807 iværksatte den engelske flåde, en blokade af bådtrafikken mellem Norge og Danmark. Da nordmændene var afhængige af at få korn fra Danmark, førte det til sult og nød i landet. Fra den tid stammer Henrik Ibsens digt på 43 vers om Terje Vigen, som skulle have roet i åben båd til Skagen. Da Vigen efter tre døgn, nåede hjem til Norge, blev han opdaget af englænderne og taget til fange. Bad om nåde hos kaptajnen, men blev fængslet. Vigen blev løsladt i 1814, da krigen sluttede, men da var hans kone og datter døde. Blev lods på en ø, og reddede besætningen og ejeren på en engelsk yacht. Ibsen kan have hørt om disse beretninger, fra folk der boede langs kysten fra Grimstad til Flekkefjordskanten. Der har været påstande om at Terje Vigen ikke har eksisteret i virkeligheden. Ibsen forskeren Else Høst fortæller, at gravene ved Fjære Kirke har tilhørt de samme familier i generationer. Og her har Terje Vigens grav ligget, med et sort bræt med hvide bogstaver på, sådan som Ibsen skildrer den. I Danmark har skolebørn haft en bevægende oplevelse ved, at gennemgå Ibsens digt i historie- eller dansktimerne: "Der boede en underlig gråsprængt én ..." |
|