© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Theodore Roosevelt Jr. | Amerikansk præsident Født onsdag den 27. oktober 1858 på Manhattan, New York, USA Død mandag den 6. januar 1919 i Oyster Bay, Nassau County, Long Island, NY, USA |
Mini-biografi: Roosevelt-familien kom til Amerika fra Holland i midten af 1600-tallet og fostrede igennem tre hundrede år, et stort antal kendte forretningsfolk og politikere. Theodore Roosevelt var bestemt til at blive forretningsmand som sin far, men valgte i stedet en tilværelse som skribent, soldat og politiker. Var fra 1882 politisk aktiv i sin hjemstat New York, blev kendt for sin kamp mod korruption og fik et navn som forfatter til flere historiske værker, hvoraf The Winning of the West er det kendteste. Fik status som krigshelt ved sin deltagelse med rytterregimentet "Rough Riders" i den spansk-amerikanske krig 1898. Valgt som guvernør i staten New York 1899, men blev allerede året efter unionens vicepræsident under præsident William McKinley. Da denne døde efter et attentat i september 1901, blev Roosevelt USA's 26. præsident. I sin 7-årige præsidentperiode fortsatte Roosevelt indenrigspolitisk kampen mod korruption og karteldannelser, medens han udenrigspolitisk blev skaberen af USA's position som stormagt og verdens politimand. Regnes blandt USA's 5 bedste præsidenter. Tildeltes i 1906 Nobels Fredspris for sin mægling i krigen mellem Rusland og Japan. Theodore Roosevelt er afbildet på Gutzon Borglums Mount Rushmore-monument i staten South Dakota. Var far til brigadegeneral Theodore Roosevelt Jr. |
|