© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Theodore Roosevelt Jr. | Amerikansk general og generalguvernør Født tirsdag den 13. september 1887 i Oyster Bay, Nassau County, Long Island, NY, USA Død onsdag den 12. juli 1944 i Normandiet, Frankrig |
Mini-biografi: Ældste søn af præsident Theodore Roosevelt og født i starten af faderens karriere. Roosevelt jr. blev student fra Harvard i 1908 - herefter forretningsmand og siden filialbestyrer i en investeringsbank. Havde flair for investeringer og skabte sig en betydelig formue. Meldte sig som frivillig da 1. Verdenskrig brød ud og var blandt de første, der gik i land i Frankrig. Var en af de bedste bataljon chefer og sørgede for at skaffe både nok til sine folk ved selv at betale for dem. Blev såret i Soisson i Nordfrankrig i 1918 og indledte året efter sin politiske karriere. Stillede op for republikanerne til valget som Guvernør for New York i 1924, blev ikke valgt men i stedet udnævnt til guvernør på Puerto Rico og var så populær at præsident Herbert Hoover gjorde Roosevelt jr. til generalguvernør for Filippinerne. Meldte sig igen til tjeneste under 2. Verdenskrig og blev berømt som den eneste general, der i spidsen for sine mænd gik i land på Utah Beach på D-dag. Døde kort efter men blev tildelt den amerikanske Medal of Honor for sine bedrifter. 1959 skrev Cornelius Ryan bogen Den længste dag, som blev filmatiseret med Henry Fonda i rollen som Roosevelt jr. |
|