© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Thorvald Frederik Engqvist | Dansk jernbaneingeniør Født søndag den 24. januar 1886 i København Død lørdag den 18. december 1982 i Gentofte |
Mini-biografi: Var søn af en kongelig inventarieinspektør, blev i 1904 student, året efter cand.phil. tog 1910 polyteknisk eksamen som bygningsingeniør og blev ansat som ekstraingeniør ved anlæggene af nye statsbaner. Arbejdede fra 1912 kort tid hos FLSmidth & Co. vendte tilbage til statsbanerne og blev i 1914 ingeniørassistent, 1916 baneingeniør af 2. grad ved 3. anlægssektion i Aarhus. Var leder af banegårdsanlæggene her og siden i Fredericia. Thorvald Engqvist udnævntes i 1926 til chef for 6. banesektion i Odense, året efter til overingeniør og stod bl.a. for baneanlæggene ved Lillebæltsbroen samt Storstrømsbroen. Udarbejdede i 1936 forslag til banegårdsanlæggene i Teheran for ingeniørkoncernen Kampsax og efterfulgte i 1942 Holger Flensborg som banechef. Virkede efter sin pensionering 1956, i vejdirektoratet med anlæg af nye veje. Engqvist var medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings afdeling for Aarhus og omegn, medlem af Studentersangforeningens bestyrelse og formand for Aarhus madrigalkor, var medlem af fællesstyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapet, af Havnekommissionen af 1942, Egnsplanudvalgets arbejdsudvalg, Københavns magistrats trafikkommission, af Rødby-Femern udvalgets teknikergruppe, Storebæltsbro-udvalget, Øresundsudvalgets tekniske ekspertgruppe og var tilforordnet i trafikministerens rådgivende vejkrydsudvalg. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør. Var gift med en datter af skuespilleren Emil Helsengreen og far til arkitekt Hans Henrik Engqvist. |
|