© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Timm Bo Madsen  | Dansk komponist og guitarist Født mandag den 17. marts 1947 Død fredag den 21. december 2012 |
Mini-biografi: Blev 1962 medlem og guitarist i The Rocking Ghosts, der desuden bestod af Svend Bonavent Larsen, Jørgen Frederiksen og Tommy Petersen, der 1963 erstattedes af Johnny Dyhrberg og blev udvidet med John Andersen. Gruppen vandt 1964 Københavnsmesterskabet i Pigtrådsmusik i Nora Bio, fik kontrakt med Metronome Records og Jørgen Ingmann som producer. Debutpladen var Vilja, Oh Vilja af Franz Léhar, deres vokale gennembrud kom med "Belinda" som Bjørn Holte Jensen havde skrevet teksten til og Timm Bo Madsen musikken. Den var på hitlisten i 13 måneder, blev udsendt i flere europæiske lande samt USA og Japan, gruppen fik igen hitlisteplacering med "Oh, Oh What A Kiss". 1967 ville The Rocking Ghosts ændre stil til en mere psykedelisk flower-power-inspireret popsound, Timm Bo Madsen forlod derfor gruppen, men vendte tilbage ved gendannelsen 1974 og var leadguitarist på indspilningerne af de danske versioner af "Belinda" og "Oh, Oh What A Kiss", som blev til "Åh, sikken blomst", 1977 opløstes gruppen igen. 1983 samlede Jørgen de Mylius The Rocking Ghosts til en tv-optagelse med John Andersen, Svend Bonavent, Timm Bo Madsen, Kai Rose Petersen og Bjørn Holte Jensen, de fortsatte som instrumentalt band, men i 1989 forlod Timm Bo Madsen The Rocking Ghosts. |

|