© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tony Curtis f. Bernard Schwartz | Amerikansk skuespiller Født onsdag den 3. juni 1925 i Bronx, New York City, New York, USA Død onsdag den 29. september 2010 i Henderson, Nevada, USA |
Mini-biografi: Var søn af en indvandret ungarsk/jødisk skrædder, lærte sent at tale engelsk og fik i New York-bydelen The Bronx, dagligt tæv i skolen, på gaden og i hjemmet slog moderen, der led af skizofreni. Børnene var en tid på børnehjem, da der ikke var penge til mad. 8årige Bernard blev medlem af en bande, men sendtes som 11årig i spejderlejr, kom væk fra kriminaliteten og på Seward Park High School, medvirkede som 16årig i et skoleteaterstykke. Gjorde under 2. verdenskrig tjeneste i den amerikanske flåde, vendte siden tilbage til New York og blev skuespillerelev. Blev på grund af sit flotte ydre, snart opdaget af en talentspejder, kom 1948 til Hollywood, skrev kontrakt med Universal Pictures, tog navnet Tony Curtis og debuterede samme år i filmen Criss Cross. Fik i 1950'erne hovedroller i flere kassesucceser, blev især kendt for sin rolle i Ingen er fuldkommen (Some Like It Hot) fra 1959 med bl.a. Marilyn Monroe og Jack Lemmon, tillige for samspillet med Roger Moore i tv-serien De Uheldige Helte. Tony Curtis medvirkede 1989 i den danske film Walter & Carlo i Amerika. Havde efter sin filmkarriere succes som maler. Var gift fem gange, fik med Janet Leigh, skuespilleren Jamie Lee Curtis. |
|