© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Sir Roger George Moore | Engelsk skuespiller Født fredag den 14. oktober 1927 i London, England Død tirsdag den 23. maj 2017 i Crans-Montana, Schweiz |
Mini-biografi: Var søn af en politimand, voksede op i London og var under 2. verdenskrig evakueret til Devon. Blev statist i flere af Brian Desmond Hursts film og fik betalt drama-undervisning af denne. Roger Moore indspillede flere reklamefilm, optrådte også i et par MGM film, men uden succes. Fik i England titelrollen i tv-serien Ivanhoe, herefter kom roller i flere tv-serier, bl.a. Maverick. Det internationale gennembrud kom 1962 med rollen som Simon Templar i Helgenen, siden i De uheldige helte fra 1970-71, i samspil med Tony Curtis. Moore kom på tale som James Bond, da Sean Connery stoppede, fik først tid i 1973 og spillede herefter agent 007 i Live and Let Die med musik af Paul McCartney, The Man with the Golden Gun, The Spy Who Loved Me, Moonraker, For Your Eyes Only, Octopussy samt A View to a Kill. Moore adledes, fik en stjerne på Hollywood Walk of Fame og modtog flere britiske samt udenlandske hædersbevisninger. Var ambassadør for UNICEF, deltog i svenske samt danske kongelige fester og var hædersgæst ved H.C. Andersens 200-årsjubilæum i Odense. Udgav bøgerne Mit navn er Moore - Roger Moore samt Bond om Bond. Var i 4. ægteskab gift med dansk/svenske Kristina (Kiki) Tholstrup. |
|