© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Valdemar Vedel | | Dansk forfatter, litteraturforsker, jurist og professor Født torsdag den 9. november 1865 i København Død mandag den 16. februar 1942 i Birkerød |
Mini-biografi: Var søn af diplomat P. Vedel, blev student i 1882 og cand.jur. 1887, vandt året efter Universitetets guldmedalje og tog i 1890 den filosofiske doktorgrad. Vedels hjerte hang dog mere ved litteraturen end juraen, var assistent i kultusministeriet 1891-96, fra 1895 docent i litteraturhistorie ved Universitetet og blev i 1897 overbestyrer af Københavns Kommunes folkebiblioteker. I 1893-1903 holdt Vedel kulturhistoriske forelæsninger ved Kunstakademiet og redigerede fra 1901 tidsskriftet Tilskueren. Havde en selvstændig samt frugtbar dømmekraft, en utrættelig arbejdsevne og var redelig samt forstående i sine domme. Følte en trang til stadig at holde tankerne rørige og bestandigt fornyede i en angst for at blive forbenet i sin samtids anskuelser. I sine beskrivelser er det personernes eller periodernes sjæleverden Vedel undersøger, dissekerer dem psykisk, uddrager samt sammenføjer deres væsens egenskaber, så læseren får et levende indtryk af det behandlede emne. Vedels produktion omfatter fortællingen Stavnsbaand (1888), en Studie over Dante (1892), Svensk Romantik (1894), de to store litterær-kulturhistoriske undersøgelser By og Borger i Middelalderen (1901) samt Helteliv (1903). Kom også til orde i de vægtige og personlig følte afhandlinger Om Nydannelser i Tidens Aandsliv, Spillets Formler, Humanisme og Nikodemus' Skriftemaal, der fremkom i Tilskueren 1892, 1894, 1899 samt 1901. |
|