Mini-biografi: Var søn af en overlæge, blev 1936 student og tog 1945 lægeeksamen på Københavns Universitet. Gjorde kandidattjeneste ved medicinske afdelinger, blev 1949 assistent ved Statens Seruminstitut, arbejdede ved ASH-laboratoriet, var leder af ANF-laboratoriet samt auto-immunlaboratoriet. Viggo Faber blev 1968 overlæge ved Blegdamshospitalets epidemiske afdeling og udnævnt til professor i epidemiske sygdomme ved Københavns Universitet, blev 1975 overlæge ved epidemisk afdeling på Rigshospitalet og varetog stillingen til 1988. Faber forsvarede 1955 disputatsen Streptokok-hyaluronidase og anti-streptokokhyaluronidase, der fik stor betydning for senere reumatologisk prægede autoimmunologiske studier. Faber var formand af bestyrelsen for Selskabet for teoretisk og anvendt medicin, medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for allergologi og immunologi, af hovedbestyrelsen for Landsforeningen mod børnelammelse, hovedbestyrelsen af forsknings- og forretningsudvalg i Rigsforeningen til gigtens bekæmpelse. Medlem af Statens lægevidenskabelige forskningsråd, Dansk medicinsk selskabs repræsentantskab, International Bone Marrow Transplant Registry, European Cooperation Group for Bone Marrow Transplantation, af bestyrelsen for Dronning Louises børnehospitals forskningsfond og Forskningsrådet for udviklingsforskning. Medstifter og formand for Fondet til bekæmpelse af AIDS samt æresmedlem af Dansk immunologisk selskab. Faber modtog Thorvald Madsen-prisen, Hagedorn-prisen, M.A.H. Schaufuss legat, Gordon-fondens pris, Erna Hamiltons legat, Ernst Carlsens hæderspris samt Lars Christophersen og hustrus legat. Blev Ridder af Dannebrog. Bror til arkitekt Tobias Faber. |