Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler og tegner

Født onsdag den 9. april 1902 i København
Død tirsdag den 15. maj 1962 i Haslev

Mini-biografi: Var søn af en vognmand, fik efter skoletiden en uddannelse som maler og blev i 1922 svend med sølvmedalje. Blev i 1927 optaget på Kunstakademiets malerskole og modtog underundervisning til 1929 af professorerne Ejnar Nielsen og Sigurd Wandel. Blev især kendt for sine tegninger af landskaber samt byer fra de mange rejser i ind- og udland. Besøgte Rio de Janeiro i Brasilien, Paris, Rom samt New York, foretog rejser til Sverige, Norge, Belgien, Frankrig og Italien. Viggo Guttorm-Pedersen tegnede plakater, postkort, lavede illustrationer samt tegninger til bl.a. Saxo Grammaticus' Danmarks Krønike ved Grundtvig, B.S. Ingemanns Holger Danske og Marcus Lauesens Omkring Gammel Torv. Var medlem af modstandsbevægelsen under besættelsen og tegnede en medalje for Danmarks frihedskamp. Skabte desuden dekorationer, som fortæppet med Chaplin på mælkevejen til World Cinema, en lang vægfrise med historiske motiver til Bellahøjskolen, Palladium biografens børneværelse samt en vægfrise til Kaj Munk børnehaven i Kappel. Deltog i nogle separatudstillinger på Charlottenborg, Centralbiblioteket i Svendborg, Tåsinge bibliotek og i Nordisk Kunsthandel i København. Var far til billedhuggeren Niels Guttormsen.