© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Villads Villadsen | Dansk forfatter, kunsthistoriker museumsdirektør Født mandag den 5. februar 1945 i København Død mandag den 12. april 2021 |
Mini-biografi: Var søn af en forstander, studerede på Københavns Universitet og blev i 1975 mag.art. i kunsthistorie. Udnævntes i 1979 til leder af Randers Kunstmuseum og var i årene 1985-94 direktør for Statens Museum for Kunst. Villads Villadsen forestod adskillige udstillinger af billedkunst i både Danmark samt udlandet, bl.a. af dansk surrealisme og Wilhelm Freddie, var med til at forberede udvidelsen af Statens Museum for Kunst efter en arkitektkonkurrence som C.F. Møllers tegnestue havde vundet i 1992. Villadsen sad 1987-94 som formand for Kulturværdiudvalget og var med til afgøre om et kunstværk kunne eksporteres, eller om det havde kulturværdi af national betydning og ikke måtte udføres fra Danmark. Skrev afhandlinger samt bøger om billedkunst, arkitektur samt museumsforhold, bl.a. Statens Museum for Kunst 1827-1952, C.W. Eckersbergs dagbøger 1-2, Randersbilleder 1750-1940, Picasso & Braque - kubisme 1907-1914 og Ribe Domkirke, om Jørgen Roeds malerier samt Theophilus Hansens tegninger. Villadsen var medlem af bestyrelsen for Kunst på arbejdspladsen. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og modtog Den kongelige Norske Fortjenstorden. |
|