© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Volmer Johannes Mørk-Hansen | Dansk arkitekt Født onsdag den 23. juli 1856 i Felsted, Aabenraa Død tirsdag den 29. januar 1929 i København |
Mini-biografi: Var søn af stiftsprovst Mouritz Mørk Hansen, tog i 1872 højere realeksamen, gik på C.V. Nielsens tegneskole, blev 1874 optaget på Kunstakademiets forberedende klasse, gik på arkitektskolen i årene 1878-83. Virkede i studietiden som tegner samt konduktør hos Hans J. Holm og H.B. Storck. Vandt den lille guldmedalje i 1891, modtog Akademiets stipendium tre gange samt Kaufmanns legat og foretog studierejser til Sverige, Tyskland, Polen, Italien Tjekkoslovakiet samt Grækenland. Volmer Mørk-Hansen assisterede på Kunstakademiets arkitektskole, var medlem af akademiets plenarforsamling og nogle år næstformand for Kunstnersamfundet. Deltog i flere af Charlottenborgs Forårsudstillinger, i Nordisk Kunstudstilling i København 1888, verdensudstillingen i Paris 1889 samt 1900, sammen med Ole P. Momme, i Rådhusudstillingen i København 1901, Landsudstillingen i Aarhus 1909 og Dänisch Ausstellung i Berlin 1910. Mørk-Hansen stod bl.a. for Schmeltz' Stiftelse samt springvandet på Rådhustorvet i Roskilde, Løveapoteket i Frederikshavn og alderdomshjemmet Anne Maries Hus i Vrensted, skabte en mindestøtte for faderen, en portrætmedaljon af Anne Marie Carl Nielsen samt et mindesmærke for komponisten C.F.E. Horneman, Tegnede sammen med Carl Brummer, Fredspaladset i Haag, vandt med samme, 2. præmie i konkurrencen om genopbygningen af Christiansborg Slot. Var medredaktør af Ældre Nordisk Arkitektur og skrev flere artikler om kunstindustri samt andre arkitekter. |
|