Mini-biografi: Var født i Holland, fik en uddannelse som maler og gravør. Kom til Danmark 1638, blev året efter ansat som tegnelærer ved Sorø Akademi og virkede desuden i København som personlig tegnelærer for kong Christian 4. Abraham Wuchters havde sans for europæisk portrætmaleri, malede i Danmark, som noget af det første, et billede af Christian IV i hel figur, portrætterede siden kongens familie, ligeledes i hel figur og nød stor anerkendelse for sin kunst. Fik arbejde ved hoffet og blev kongelig kobberstikker, flyttede 1645 ind på Københavns Slot og boede her resten af livet. Wuchters arbejdede også for Frederik 3. og Christian 5., malede af sidstnævnte, bl.a. et rytterportræt, der opbevares på Statens Museum for Kunst. Var i to perioder i Sverige for at male dronning Kristina Augusta, siden nogle små billeder af den svenske konge Carl Gustaf og dronning Hedvig Eleonora, måske skitser til et større ikke udført billede. Wuchters malede desuden altertavlen i Sorø Kirke, en række dramatiske feltherreportrætter, billeder af Griffenfeld og af den kongelige historiograf Vitus Bering, der hører til blandt nogle af de mest udtryksfulde portrætter i dansk kunst. På Rosenborg Slot findes en del af kunstneres arbejder, bl.a. et loftmaleri af dronning Sophie Amalie. |