© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Alfred Simonsen | Dansk maler Født søndag den 16. december 1906 i Kølstrup, Kerteminde, Fyn Død fredag den 12. april 1935 i Odense |
Mini-biografi: Var søn af en gartner og kom efter skoletiden i lære hos en teatermaler i Odense, gik på Teknisk Skole og blev i 1926 optaget på Kunstakademiet i København, hvor en af lærerne var professor Sigurd Wandel. Alfred Simonsen var i 1928 på studietur til Tyskland, året efter i Spanien og havde her selskab af maleren Karl Bovin, de to bevarede en nær kontakt hele livet. Simonsen foretog tillige rejser til Italien og Østrig. Fik gennem sit venskab med maleren Ernst Syberg forbindelse til fynbomalerne og begyndte som disse, at bruge de fynske landskaber som motiv. Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1930, herefter på Charlottenborgs Forårsudstilling, på Rundskueudstillingen, i Pakhuset Nykøbing Sjælland, repræsenteret på udstillinger i Helsingfors, Tjekkoslovakiet, Oslo og andre steder. Modtog flere hædersbevisninger bl.a. fra Hielmstierne-Rosencrone Fonden, fra Akademiet og fra dagbladet B.T. Den gyldne spore. Udsmykkede sammen med maleren Gudrun Lorenzen, restaurant Franck A. i Odense med motiver fra H.C. Andersens eventyr, men efterlod sig på grund af sin tidlige død, kun omkring 35 malerier og en del grafik. Simonsen var medstifter af Kunstnersammenslutningen Corner. |
|