© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Axel Carl William Grandjean  | Dansk komponist Født tirsdag den 9. marts 1847 i København Død torsdag den 11. februar 1932 i København |
Mini-biografi: Var søn af konditor C.F. Grandjean, der havde en velbesøgt café i Store Strandstræde 3, hvor kendte kunstnere ofte kom. Bl.a. H.C. Andersen, hvilket man kan læse i Axel Grandjeans erindringer Efterladte papirer, der er tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek. Da Musikkonservatoriet blev åbnet i 1867, var han blandt de første elever, sammen med bl.a. Lange-Müller og Frederik Rung. I 1876 skrev Grandjean dramaet De to armringe, der blev opført på Det Kgl. Teater samme år. Satte musik til operaen Oluf, med tekst fra Oehlenschlägers Dronning Margareta. I 1897 fik han det Anckerske legat. I anledning af Ludvig Holbergs 200-årsdag, samlede Grandjean en flot udgave af Traditionel Musik til Holbergs komedier, der udkom i 1883-88. Har foruden det nævnte, skrevet musik til et væld af viser og sange. |

|